Kreativitet

Lidt om kreativitet.

Ligegyldigt hvad dine kunstneriske interesser er, hvad enten det er fotografering, tegning, malerier eller andet, er den underliggende kraft bag dit arbejde din kreativitet.

Det er meget nemmere, at tale om tekniske aspekter af fotografering, for det er en håndgribelig færdighed, i modsætning til den mere udefinerbare kreative tankegang. Mens hver kunstart er unik i sit eget udtryk og udførelse, er udnyttelsen af ens kreativitet er en universel færdighed. Der er nogle, der siger, du enten har det eller du ikke har det, men sandheden er, at vi alle kreative, men der skal arbejdes med det, og nogle skal arbejde mere end andre. Ethvert barn leger og finder på og lader deres fantasi løbe løbsk, og hvis jeg ikke tager fejl, så var du også et barn engang. Du har stadigt evnen. Kreativitet er en tankeproces, der kan styrkes med praksis og motion. Kun ved at dyrke din kreativitet, vil den vokse. Selv får jeg intet foræret, når det kommer til kreativitet. Jeg skal arbejde hårdt for hver enkelt billede, jeg skaber. Nogle gange under selve fotograferingsprocessen, men oftest (altid?) er det i min forberedelse, jeg lader tankerne løbefrit. Det er her jeg “åbner sluserne”, og prøver at få forbindelse til min kreative nerve. Det er under min research på emnet eller personen, at jeg forestiller mig forskellige situationer og hvordan jeg kan fotografere personen i den stemning der ønskes, eller på den givne lokation. Jeg spørger selvfølgelig ind til hvilket udtryk de ønsker, men min forberedelse ligger helt ned til ganske almindelig brainstorm. Uden kreativiteten ville alle mine billeder ligne hinanden. Motiverne skal udfordres. Personer og lokationer skal udfordres. Nye vinkler og beskæringer skal prøves. Det jeg mener er, det er først, når jeg tvinger mig ud af min komfortzone, jeg flytter mig som kunster. Det er først her jeg udvikles. Hvad gør du, får at holde gang i din udvikling? Du er måske kreativ indenfor andre ting end fotografi, maleri og andet kunst. Hvordan lukker du verden ude, og lukker op for dine kreative sluser?

Her er nogle af de måder, jeg kan lide at bruge, for at få mit kreative sind i arbejde.

 Tænke altid i billeder.

Uanset om mit kamera er i hånden eller i tasken, udfører jeg mentale øvelser for at finde emner, udsnit og vinkler, for at mentalt komponere billederne, samt tænke igennem, hvordan jeg ville arbejde med motivet. At holde fotografering i tankerne konstant, er vigtigt, for at træne dig selv til en kreativ tankegang. Hvis dit sind er “trænet” til kreativ tænkning, vil kreativiteten have lettere ved at finde dig. Eller bedre formuleret, du vil selv kunne komme til bedre løsninger.

Acceptér dine fejl og de chancer du tager.

Det er helt i orden, at tilfældigheder, eller måske endda fejl, bringer noget nyt til din kreativitet, men tag altid et ekstra kig på dit arbejde, ja studer det, og se efter, om det giver noget nyt til dit arbejde, som du måske ikke havde tænkt på eller planlagt. Ikke alle fejl er en kreativ åbenbaring, men du vil aldrig opdage en, hvis du aldrig ser efter.

Find inspiration

Uanset om du ser kunst eller fotografier på museer, i fotobøger, finder billeder på nettet eller fordyber dig i naturen, så omfavn andres arbejde, og bare det, at gå en tur ved stranden eller i skoven, vil udvikle din kreative sans og dit “øje”. Dette vil hjælpe dig til at se eller tænke på nye måder. Når vores sind møder nye teknikker eller måder som andre, har fundet inspiration på, så vil vores indre øje også begynde at udvide sin opfatte evne og herved fremme din kreative tænkning.

Bryd reglerne

Reglerne er mange. Hvordan du skal og hvordan du ikke skal fotografere. Hvordan du skal komponere dit billede. De er tommelfingerregler for, hvordan tingene kan gøres, eller forklare hvorfor vi finder noget visuelt tiltrækkende. Når du kender eller har styr på reglerne, SÅ er  det tid til at bryde dem. Kreativitet har ingen grænser eller regler. En rigtig god øvelse er, bevidst bryde en regel. Bare for at se, hvordan du kan finde en ny måde, at betragte noget fra en vinkel der ellers “tabu”. I denne proces vil du møde “Den rigtige komposition”-politiet. Du kender dem, når de finder dig. Det er vigtigt, de ikke får indvirkning på din videre udvikling.

Hav ingen frygt

Befri dig selv fra frygten for, hvad andre måske siger. Selvom de er kritiske overfor dine kreative eksperimenter. Du kan altid få negative reaktioner på nye ting. Specielt fra de folk der VED hvordan et “rigtigt” billede ser ud. Mange er begrænset i, at tænke på den “rigtige måde” eller “hvordan det skal gøres”. Din kreative kilde, kan meget vel være totalt modsat af denne “norm”. Det er min. Kreativitet giver en ny måde at præsentere og se tingene på. Lad aldrig de normer andre vedhæfter dig, have indvirkning på dit arbejde. Hav ingen frygt i din kreative udforskning af verden. Bare husk dit kamera.

Pres dig selv

Fjern dig fra velkendte rutiner og metoder du arbejder efter. Brug tid på at flytte dog fra ting, der normalt fylder din dag. Dette er en fantastisk måde at opnå frihed i dit sind, og give det plads til at vandre. Tid til distraktion af dine normale tanker og rytmer, giver plads til nye tanker og ideer, der allerede ligger lige under overfladen på dig, og vigtigst af alt, giver det dig mulighed for, at forme dem til nye kunsteriske projekter.

Så; Hvordan lukker du verden ude, og lukker op for dine kreative sluser?