Fotokursus

FOTOKURSUS – Mest til begyndere

Bliv en bedre fotograf, start eller kickstart din udvikling ind i den fotografiske verden. Tag på 4 timers sjovt og lærerigt fotokursus, og lær at tage perfekte billeder.

havnen_web

På kurset bliver du undervist af mig, og jeg vil glæde mig til at lære dig alle de små tricks og den grundlæggende forståelse for et godt billede, der gør, at dine sommerfotos sidder lige i skabet. På mine små hold lærer du om vinkler, lys og skarphed men også om, hvordan du udnytter dit eget kamera optimalt. Husk derfor at tage det med, og glæd dig til en god portion fotonørderi, hvor alle kan være med.
Vores uundværlige smartphones har gjort det super nemt for os at knipse nogenlunde anstændige billeder af underfundige hverdagssituationer. Men det er altså noget særligt at hive det gode, gamle spejlrefleks med på tur. Ud over et nostalgisk fotokick bliver billederne nemlig også markant bedre, og du får nogle mindeværdige fotos ud af det sjove arbejde. Samtidigt kommer vores smartphones til kort, så snart vi skal have et billede trykt og hængt op på en væg. Så kom og lær at kontrollere dit kamera!

Imponer med dine egne fotos

Er du grebet af en billednørdet fotoentusiast? Eller vil du bare gerne lære dit kamera bedre at kende? Så anbefaler vi, at du kommer i lære hos Jesper Elgaard. På hans populære 4 timers fotokursus får du nemlig et intensivt lynkursus i at tage det gode billede.

Få kontrol over kameraets funktioner 

På kurset lærer du at udfolde dig kreativt som fotograf med fuld kontrol over dit eget kamera, uanset om det er et spejlrefleks-, hybrid, eller high-end kompaktkamera. Jeg afmystificerer kameraets funktioner for dig, og du får igennem teori og øvelser, viden og hands on-erfaring til dit eget grej. Det drejer sig ikke om, hvad jeg har af udstyr. Kurset tager udgangspunkt i dig og dit grej. Du lærer også, hvad jeg som professionel fotograf er opmærksom på, inden jeg trykker på udløseren, og du lærer om komposition, virkemidler og storytelling, der er med til at sikre dig de gode billeder.

Pris

400,- for dette 4 timers fotokursus

Kommende datoer

Der er to kurser pr. kursusdag. Fra kl. 0900-1300 og kl. 1400 til 1800.

Tilmelding

Skriv en mail med den ønskede dato og tidspunkt til info@elgaardfoto.dk eller ring på tlf. 23981976.

Der er plads til 10 på hvert kursus. Jeg kører med små hold, så jeg når rundt til alle, og har tid til alle. Efter kurset vil du ikke længere ty til den grønne auto-funktion, når du skal forevige de smukke, sjove og skæve øjeblikke med dit kamera.

For vi siger godt nok, at grøn er håbets farve; Men vi gider ikke kun håbe, vi tager gode billeder. 😉

Del meget gerne denne side ved hjælp af disse knapper.